Dagene op til min fødsel ..

Jeg vidste jo selvfølgelig ikke, at pigerne ville melde sin ankomst søndag d. 29.09.2019. Men dagene op til havde alligevel været en del anderledes, men ikke så anderledes at jeg tænkte jeg skulle føde .. lige om lidt.

Onsdagen inden ‘gik’ slimproppen, åbenbart. Jeg vidste jo ikke, at det var slimproppen, så jeg måtte ringe til en ‘ven’ inden jeg efterfølgende selvfølgelig ringede til fødegangen. Svært at skulle forklare, at et eller andet slimagtigt er kommet ud forneden. Ja det var sgu faktisk lidt grænseoverskridende at skulle ringe og sige. Men når man er førstegangsgravid aner man jo virkelig ikke hvad de forskellige ting vil sige. Vi havde jo ikke engang nået at være til fødselsforberedelse.

Selvfølgelig ringede jeg jo også til Peter, som var til møde i København. Jeg var jo nærmest ved at tage livet af manden midt på motorvejen, da jeg fortalte ham situationen. Men sammen blev vi enige om, at jeg lige gav fødegangen et kald også måtte vi jo tage den derfra .. eller hvad man nu siger.

Jeg ringede til fødegangen i Slagelse og fik fat i en sød jordemoder, som blot sagde til mig, at det var helt normalt at slimproppen gik, den kunne sagtens danne sig igen, så jeg skulle ikke være bekymret. Jeg skulle bare ringe igen, hvis jeg begyndte at bløde eller fik vandafgang. Og det var jo bestemt ikke hvad de havde orienteret os om til alle de scanninger, lægebesøg og jordemoder konsultationer vi havde været igennem. Så tvivlen kom da op i mig, da hun ikke ville ‘se’ mig. Men igen, det er dem som er specialister på området, så jeg måtte jo stole på hende. Hun fortalte mig ikke engang at jeg skulle holde mig yderligere i ro (end jeg i forvejen gjorde), så jeg gjorde selvfølgelig det jeg kunne, indtil min krop blev træt.

Dagene gik og det blev weekend. Lørdag skulle Peter spille fodboldkamp og den skulle jeg se. Når man selv er vant til at spille fodbold og ikke kan pga. sin graviditet, så er det rart at kunne se andre spille, så det skulle jeg selvfølgelig. Jeg husker tydeligt, at inden jeg tager afsted til fodbold, tager jeg et billede af min store runde flotte mave og på billedet står 30+5. Det jeg bare ikke vidste, var at det blev det sidste billede med vores to piger i maven. Havde jeg vidst det, havde jeg sgu nok taget lidt flere. Som dagen gik blev jeg mere og mere nervøs, da vores to piger ikke rigtig havde sparket eller på nogen måde været aktive den dag.

Samme aften skulle vi hjem til et vennepar og spise en lækker middag, hygge os og se boksning. Jeg var meget træt den aften og havde mere ondt i ryggen end normalt. Peter og jeg blev derfor enige om, at hvis pigerne ikke havde sparket i løbet af natten, så ville vi lige give fødegangen et kald dagen efter. (altså om søndagen) Det eneste jeg herefter kan afsløre er, at det nåede vi ikke.